Flygtninge og indvandrerbaggrund og sociale problemer
Som socialrådgiver arbejder jeg med det, der kaldes integration. Det vil sige, jeg arbejder med familier, som har flygtninge- og indvandrerbaggrund og sociale problemer.
Men selv om jeg arbejder i det her felt, er det svært for mig at svare på, hvad vellykket integration helt præcist er.
Jeg forstår faktisk ikke ordet ’integration’. Og hver gang nogen bruger det, åbner det op for flere spørgsmål end svar. For hvornår er en person med anden etnisk baggrund egentlig integreret? Hvornår kan han eller hun sige: ’Ja, nu er jeg fuldt ud integreret i det danske samfund’?
Derfor fokuserer jeg i mit arbejde på, at børnene trives godt i hjemmet og i skolen
Men jeg har selv anden etnisk baggrund end dansk. Det betyder, at jeg også arbejder på selv at blive integreret i samfundet – eller på ikke at blive uintegreret, skulle jeg måske sige. For selv om man i andres øjne først er blevet integreret, er der så nogen garanti for, at man bliver ved med at være det?
Jeg er i tvivl
På mange parametre fremstår jeg velintegreret. Jeg taler dansk, og jeg har et arbejde. Men alligevel føler jeg, at jeg altid er i risikozonen for at blive uintegreret igen. Hvis jeg mister mit arbejde og kommer på dagpenge og ikke føler mig som en ’nyttig’ borger, så er jeg vel ikke integreret længere?
Eller hvis jeg får en krise i morgen og ikke kan være så social som nu, hvis jeg må isolere mig fra samfundet, fordi jeg føler psykisk belastet, er jeg så stadig integreret? Og hvad med mine børn? Hvornår er jeg blevet så integreret, at de ikke længere bliver kaldt andengenerationsindvandrere?
Til nytte
Problemet er, at der stadig ikke findes en definition på integration, som der er konsensus om, hverken blandt politikere, fagfolk eller i samfundet generelt. Der findes til gengæld mange begreber, som bruges synonymt med integration, f.eks. assimilation. Da Søren Pind i 2011 blev Integrationsminister, sagde han: »Jeg gider ikke høre mere snak om integration. Fri mig for det – det rigtige ord må være assimilation. Der er så rigelig kulturer, folk kan drage anden steds hen og dyrke, hvis det er det, de har lyst til.«
Og jeg kan godt være enig med den del af Pinds udsagn, for jeg gider heller ikke høre mere om integration. Alle snakker om det, uden at de ved, hvad de snakker om, og uden at der gives en tydelig definition.
Ikke integreret, før de er nyttige borgere
Hver politiker og hvert politisk parti har deres egen definition. Det er præcis ligesom historien om de seks blinde mænd og elefanten. De seks blinde mænd får hver fat på sin del af elefanten og fortæller så hinanden, hvordan denne her elefant ser ud.
Venstre mener eksempelvis, at integration handler om at have et arbejde. Og en del af socialdemokraterne er enige i dette synspunkt. De mener, at den bedste måde at integrere udlændinge på, er, at de lærer dansk og kommer i arbejde.
Men, hvis man som en del af en etnisk minoritet bliver fyret fra arbejdet og ikke opfylder kravene til dagpenge – hvad sker der så? Går man fra den ene dag til den anden fra at være integreret til ikke at være det længere?
Og hvad med ham, der har arbejde, er selvforsøgende og betaler skat, men ingen kontakt har til danskerne og Danmark, og som kun arbejder sammen med nogen fra sit hjemland. Han ved ikke, hvad der foregår i Danmark og har heller ikke lært det danske sprog. Er han integreret eller ej? Og hvad med ham, der gerne spiser masser af svinekød, men ikke har et arbejde?
Dansk Folkeparti er meget tydelige: Indvandrere og flygtninge er ikke integreret, før de er nyttige borgere.
Så alene det, at du ikke bekymrer dig om, hvordan dyret er slagtet, eller om kødet kommer fra en gris, er altså ikke nok. Du skal også være til nytte for det danske samfund. Du skal have et arbejde. Som indvandrer skal du helst indgå i samfundslivet på linje med danske statsborgere og yde en aktiv indsats. Og hvis du skal være til nytte, er det vigtigt, at du altid er sund og rask. Derfor gælder det for dig om at spise sundt og dyrke sport. Rugbrød bør være det foretrukne brød på bordet. Det er også en slags integration.
Etikette på en kasse
De eneste, som ikke snakker om integration eller er specielt optaget af emnet, er sjovt nok indvandrerne og flygtningene selv. Måske er der mange, der ikke orker at involvere sig? Eller måske er medier og politikere for dårlige til at inddrage dem i debatten?
Og hører man en gang imellem, en indvandrer eller en efterkommer af en indvandrer sige noget om integration, taler han eller hun oftest om indvandrere som ’dem’ og ikke som ’os’. Når de gør det, er det måske, fordi deltagelse i debatten om integration er en måde at vise, at man er integreret? Også selv om man ikke kan give et klar svar på, hvad integration i øvrigt indebærer.
Jeg er helt enig med den danske forsker Charlotte Hamburger:
‘Integration er en etikette på en kasse uden et nærmere defineret indhold‘
Jeg ser det også med al tydelighed blandt andre socialrådgivere, der bruger integrationsbegrebet uden at tænke over, hvad de egentlig mener. Mange pædagoger, jeg møder i det daglige, snakker om, at de prøver at integrere flygtninge- og indvandrerbørn. På samme måde snakker lærerne og de mange gode frivillige, som har et stort hjerte, hele tiden om integration, som om de ved, hvad det er.
Jeg holdt et oplæg for en række frivillige, og en af dem spurgte mig, hvordan vi kan gøre dem (flygtningene) til gode borgere? Men hvordan skal jeg svare på spørgsmålet, når jeg ikke ved, hvad integration betyder? Er det at være en god borger det samme som at være integreret, og hvis man integreret, betyder det så, at man er en god borger?
En ting er jeg dog sikker på:
I kraft af min etniske baggrund føler jeg konstant, at jeg er nødt til at yde mere end de fleste andre borgere for at blive betragtet som en ligeværdig del af det danske samfund. Og jeg skal være en rollemodel for andre.
Det er muligt, at nogle ikke mener, at det er tilfældet; at jeg blot skal bidrage til samfundet på lige fod med alle andre. Men nej, jeg er nødt til at arbejde hårdere end etnisk danske borgere. For i modsætning til dem kan alt ved min opførsel, alt hvad der foregår omkring mig, kobles sammen med min integrationsproces.
Er der nogen, der kan svare på, hvornår vi indfører en slags integrationens green card, så folk som mig ikke skal bruge så meget energi på at tænke over vores integrationsproces?
