Stigning på 30 procent
I de seneste år er antal domme for at gå med kniv på gaden vokset massivt, og hvis kniven hives frem i en slåskamp, kan det hurtigt få den værst tænkelige konsekvens:
‘At nogen mister livet’
Fra 2017 til 2019 er der registreret en tredobling af domme for besiddelse af ulovlige knive.
Det viser tal, som Danmarks Statistik har trukket for DR.
I samme periode er der sket en stigning på knap 30 procent, når det kommer til domme for at have knive på sig i det offentlige rum.
Det er især unge mennesker, der enten stikker med kniv eller selv bliver stukket
Det er også ofte den yngre del af befolkningen, der kommer ind til Rigshospitalets traumecenter med knivstik, fortæller traumelæge Jacob Steinmetz, og det kan være helt små ting, som afgør forskellen mellem liv og død hos patienten.
– Hvis to patienter er stukket med en kniv i brystet, kan den ene være døden nær og forblødt, mens den anden kan være fuldstændig vågen, snakke med dig og egentlig have nogen store smerter, forklarer han.
– Det samme knivstik kan have helt forskellig effekt hos den enkelte, og det er nogle gange få millimeter, der afgør det.
Jacob Steinmetz er overlæge på traumecenteret og har behandlet over 100 patienter med knivstik.
Når en person kommer ind med den slags skader, tager han og hans kollegaer det altid meget seriøst. Også selvom det måske ikke ser alvorligt ud på overfladen, forklarer han. For der er nemlig en risiko for, at de bliver snydt af det, de umiddelbart kan se.
– Unge mennesker har en tendens til at kunne holde den kørende længere, hvis de har en indre blødning, hvor man ikke kan se på dem, at de er lige ved at blive død-dårlige og nærmest få hjertestop, siger Jacob Steinmetz.
– Nogle af de situationer, man måske husker en tand mere, er, hvis de er fuldstændig vågne, når man snakker med dem i starten, og så ender de med at dø. Det er heldigvis sjældnere, men det sker.
Et minuts slåskamp dræbte én og sårede flere
Når det kommer til knivstik, skal der ikke mere end sekunder til, før det kan gå galt. Et tydeligt eksempel er en sag om et masseslagsmål blandt en gruppe børn og unge på en parkeringsplads i Gentofte tilbage i april.
Årsagen var et skænderi på Snapchat, som fik to grupperinger af børn og unge til at aftale at mødes om natten på parkeringspladsen for at få ordnet sagerne.
Da tog det ikke mere end cirka 60 sekunder, før fire teenagere blev hårdt såret, og en 18-årig mistede livet. Da politiet ankom til gerningsstedet klokken 01.23 natten til den 25. april fandt de både knive, en økse og flere slagvåben.
To brødre på 13 og 15 år
Havde også sneget sig ud til slagsmålet den nat, og den ældste af dem er nu tiltalt for at have ført den kniv, der dræbte den unge mand. Fire andre unge er tiltalt for særlig grov vold.
I fredags startede retssagen i retten i Lyngby. Sagen kommer til at køre over flere dage i de kommende måneder.
Den eneste, der indtil nu har afgivet sin forklaring til retten, er storebroren, og det er kun ham, der er tiltalt for drabet på den unge mand, som mistede livet den nat.
I retten fortalte han, at han til slagsmålet den nat havde medbragt køkkenknive fra sin fars køkken. Men, sagde han i retten, han forestillede sig, at de skulle slås med de bare næver og ikke med de våben, de hver især havde på sig.
Ifølge storebroren sendte en af de andre et billede via Snapchat, som viste en kniv. Derfor tog han selv kniv med, selvom han også sagde i retten, at han ikke regnede med at bruge den.
‘Alle knivstik i det område kan man dø af’
Den tankegang er storebroren ikke alene om at have, for det er typisk forventningen om, at andre har en kniv med, der får børn og unge til selv at tage én med, fortæller psykolog Florence Mclean.
Hun har i over 15 år lavet psykologiske undersøgelser af børn, og gennem sit arbejde som psykolog i Aarhus Kommune har hun talt med udsatte unge, og flere har dem har direkte fortalt hende, at de har kniv på sig.
‘For det er ikke så unormalt at få et overfladisk sår, hører hun dem sige’
Meldingen fra dem, Florence Mclean er i kontakt med, er, at hvis ikke de har en kniv på sig, er de bange for at blive lette ofre for andre, som så går på dem, hvis der opstår en konflikt.
Hvis de så har en kniv i lommen, lader andre dem ofte være, og derfor føler de sig mere sikre, forklarer hun, men deres unge hjerner kan ikke tænke den langsigtede risiko ind i det:
De risikerer at tage en andens liv og selv få en lang fængselsdom
– Jeg kan opleve unge, der siger: ‘Jamen, de tager hele mit liv, hvis de har en kniv, er det dem, der stikker mig ihjel, og så er hele mit liv ødelagt, så stikker jeg dem i stedet for. Fordi så lever jeg’, siger hun og uddyber:
– Ja, men hvordan lever du, siger jeg til dem, så kommer du måske i fængsel, så er dit liv ødelagt. Du kan ikke blive det, du måske ville blive. Den der med at få den lidt længere hen og se konsekvensen af, hvad de gør, er lidt sværere for dem.
Og der skal ikke særlig meget til, før den unge står i en situation, hvor han har dræbt et andet menneske, om det så var tiltænkt eller ej, understreger overlæge Jacob Steinmetz.
– Hvis man går rundt og hyggestikker lidt, lever man en farlig tilværelse, vil jeg sige. I hvert fald hvis man stikker omkring torsoen – mave, brystkasse, hals – alle knivstik i det område, kan man dø af.
Politiet finder knive, en økse og flere slagvåben
Hvem der præcis gjorde hvad under masseslagsmålet i Gentofte, har storebroren svært ved at sætte ord på i retten, men han ved, at tingene pludselig gik stærkt.
Udover de katastrofale følger ligger det fast, at begge grupperinger brugte de medbragte knive og våben. Og at deres forklaringer ligger langt fra hinanden.
Storebroren forklarede i retten, at en gruppe af unge kom mod ham med noget i hænderne, og han hentede en kniv i sin knallert. I løbet af slagsmålet strækkede han sin arm med kniven i hånden frem. Han kunne mærke, han ramte noget, og at der så var blod.
Den 18-årige var livløs
Da han i nattens mørke så blå blik nærme sig parkeringspladsen, løb han hen mod dem, fordi han så, at hans lillebror på 13 år var kommet slemt til skade. Han ville hente hjælp til ham.
Først da han nåede hen til ambulanceredderne, faldt han om, og da han selv lå i ambulancen gik det op for ham, at han var kommet alvorligt til skade.
Den 18-årige var livløs, da politiet ankom, og han blev erklæret død på hospitalet. Flere andre blev kørt til hospitalet i kritisk tilstand. Blandt andet de to brødre.
Lillebror på 13 år fik et langt snit på 12 til 15 centimeter i ryggen, og den 15-årige storebror fik et åbent kraniebrud, da han blev slået i hovedet med en økse.
Anholdte 12 børn og unge i alderen 13 til 19 år
Politiet anholdte 12 børn og unge i alderen 13 til 19 år den nat, og fem sidder nu på anklagebænken i den igangværende sag. Den ene er storebroren, mens de fire andre er tiltalt for den grove vold, som de to brødre blev påført den nat.
Storebroren står i sin forklaring ved, at han har ført kniven mod den dræbte, men nægter sig skyldig i drab. Ifølge hans forklaring skete det i nødværge.
Det er anklageren i sagen uenig i, og i de kommende måneder skal de øvrige involverede og tiltalte i sagen afgive forklaringer, ligesom vidner også er indkaldt. Der forventes endelig dom i sagen til februar 2021.
Lillebroren på 13 år kan ikke tiltales, da han er under den kriminelle lavalder, men han har netop været for Ungdomskriminalitetsnævnet, fordi man mener, han førte en kniv, der hårdt kvæstede en ung mand, der på gerningstidspunktet var 17 år.
Ungdomskriminalitetsnævet består af repræsentanter fra blandt andet politiet, kommunen og ungekriminalforsorgen.
Nævnets opgave er at fastsætte sanktioner, der skal forsøge at få barnet eller den unge ud af en kriminel løbebane. For lillebrorens vedkommende betyder det, at han skal i et såkaldt forbedringsforløb og anbringes udenfor hjemmet i et år.
Siden i sommer har DR fulgt brødrenes mor, og du kan se mere om sagen i ugens afsnit af Kriminelt, der allerede nu ligger på DRTV. Der kan du også se mere fra traumecenteret og om unge, der går med kniv. Alle billeder og klip i artiklen er fra programmet.