En nyligt offentliggjort undersøgelse i mediet Mandag Morgen viser, at 28 pct. af de adspurgte i undersøgelsen, enten er »helt« eller »delvist« enige i, at muslimer skal sendes ud af Danmark.
Et resultat, der siden har sparket gang i debatten, og fik også Venstres Jan E. Jørgensen til tasterne i et debatindlæg i Berlingske søndag. Her lød det, at
»det kan simpelthen ikke være sandt«, og »Det MÅ ikke være sandt«.
Venstrepolitikeren mener, at en del af forklaringen findes i debattens manglende nuancer, hvilket han bl.a. giver politikerne og medierne skylden for.
Eksempelvis skriver han:
»Et af eksemplerne gik på kriminaliteten, hvor det er korrekt, at kriminaliteten blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere er to til tre gange højere end blandt etniske danskere. Men man glemmer at nævne, at tallet dækker over, at når eksempelvis lidt under tre procent af unge mandlige indvandrere fra et ikkevestligt land i løbet af et år har fået en dom for at overtræde straffeloven – er der jo mere end 97 pct., der ikke har.«
Men hvad siger tallene egentligt?
Her er fem tal om kriminalitet fra rapporten »Indvandrere i Danmark 2018 revideret« fra Danmarks Statistik. De viser, at mens det er sandt, at relativt få indvandrere og efterkommere begår kriminalitet, så er det også sandt, at indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret i de kedelige statistikker.
1. Kriminalitet sker mest blandt unge
Ifølge undersøgelsen bliver kriminalitet i højere grad begået af yngre mennesker. Eksempelvis blev 1,6 pct. af unge mænd i alderen 20-24 fundet skyldig i mindst én overtrædelse af straffeloven i 2017. Til sammenligning var det kun 0,3 pct. af de 55-59-årige.
Men der er også forskel på baggrunden blandt de 20-24-årige, viser undersøgelsen: Således er 5,9 pct. af efterkommere fra de ikkevestlige lande dømt, 2,5 pct. af efterkommere fra vestlige lande er dømt og 1,3 pct. af mænd med dansk oprindelse er dømt.
2. Efterkommere dømmes mere end indvandrere
Rapporten viser også, at blandt mænd med vestlig og med ikke vestlig oprindelse er der en generelt en større andel af efterkommerne end af indvandrerne, der er blevet fundet skyldig i kriminalitet, uanset arten af kriminaliteten.
3. Alder og socioøkonomisk baggrund spiller stor rolle
Man kan vælge at korrigere for en række faktorer – det gør Danmarks Statistik. Overrepræsentationen i kriminalitetsstatistikkerne falder, når Danmarks Statistik korrigerer for eksempelvis alder, familiens uddannelse og socioøkonomisk status – alle sammen faktorer, som spiller en betydelig rolle for at forstå tallene.
Mandlige indvandrere fra ikke vestlige lande har således et »råt« kriminalitetsindeks på 152. Det vil sige en overhyppighed af kriminalitet på 52 procent. Men denne overhyppighed falder til 35 procent, hvis man tager deres alder i betragtning. Og til 13 procent, hvis man derudover inddrager deres socioøkonomiske (lønmodtager, studerende, pensionist etc.) status.
Mandlige efterkommere fra ikkevestlige lande har et kriminalitetsindeks på 245 efter korrektion for alder. Hverken faktorerne indkomst, socioøkonomisk status eller uddannelsesniveau kan bringe indekset under 200.
4. Ikkevestlige indvandrere oftere dømt for voldsforbrydelser
Hvis man kigger på fordelingen af forbrydelser, så er der især en overhyppighed både for ikkevestlige indvandrere og efterkommere inden for kategorien »voldsforbrydelser«. Efterkommerne har et indeks på 351 – altså tre en halv gang så højt som gennemsnittet for alle mænd.
Sammenligner vi efterkommerne fra ikkevestlige lande med efterkommere fra vestlige lande i straffelovsindekset, ligger vestlige efterkommere 30 procent over gennemsnittet, mens der er tale om 230 procent for de ikkevestlige.
5. Relativt få er kriminelle
Hvis man ønsker at se på niveauet for kriminaliteten i et samfund, og mindre på forholdet mellem befolkningsgrupperne, kan man se på den »rå« hyppighed.
Hvis man beregner en såkaldt rå hyppighed – altså uden at man korrigerer for alderssammensætning eller andre forhold – så har 0,2 procent mænd fået en dom for voldskriminalitet i 2017. For indvandrere fra vestlige lande hedder procenten 0,1. Og for efterkommere fra ikke-vestlige lande 1,5 procent. Det sidste er syv en halv gange så højt som for gennemsnittet af alle mænd.