Men det er ikke det eneste, det bruges til
EPO er populærbetegnelsen for et lægemiddel, som for eksempel anvendes til at behandle patienter med visse typer af kræft- og nyresygdomme, hvor der opstår blodmangel.
For EPO misbruges som bekendt af flere atleter. Der florerer mange anekdoter om effekten af misbrug af EPO.
For eksempel har man ofte hørt atleter, som bliver afsløret for misbrug af EPO eller selv erkender deres misbrug, nedtone effekten af doping med EPO.
Det er vel en forståelig måde at prøve at overbevise omverdenen på, at de faktisk kunne have præsteret lige så gode resultater, som de har gjort dopet, hvis de ikke havde dopet sig. Eller redde, hvad der kan reddes kan af et flosset renommé.
EPO forbedrer kondi med op til 10 procent
Doping med EPO er yderst effektivt. Danske forskere viste i et studie i 2007, at den maksimale iltoptagelse, som populært kan betegnes for konditionen, blev forøget med otte til ni procent efter bare 4-11 ugers behandling med EPO.
En sådan forøgelse er virkelig meget for eliteatleter
Konditionen afspejler både udholdenheden over timevis af fysisk aktivitet samt præstationsevnen på en distance, som tilbagelægges ved nær maksimal indsats over en varighed af fem til 10 minutter.
Forskerne undersøgte også udholdenheden i form af tiden til udmattelse under ergometercykling (altså en indendørs cykel) ved en intensitet svarende til 80 procent af den maksimale iltoptagelse.
I de tests fandt de, at tiden til udmattelse blev forøget med hele 54 procent.
‘Umuligt’ at konkurrere mod EPO-dopede atleter
Resultaterne illustrerer to ting.
- EPO er et virkelig effektivt dopingmiddel.
- Det procentvise udbytte ved snyd med EPO er afhængigt af, hvordan det testes og beregnes.
Uanset hvordan man tester effekten af snyderi med EPO, ser det ud til at være overordentligt vanskeligt, på grænsen til det umulige, at konkurrere rent mod atleter, som fra naturens side er veldisponerede for udholdenhedsidræt – og som på toppen af dét naturlige udgangspunkt doper sig med EPO.
Og derfor tester man også en god del i Tour de France (læs mere om hvordan i boksen herunder).
For en god ordens skyld skal det nævnes, at det var 16 raske mænd, som udgjorde forsøgspersonerne i det omtalte studie. Disse var ikke trænede cykelryttere.
Det er uklart, hvordan resultaterne ville have set ud, hvis man havde anvendt cykelryttere som forsøgspersoner i stedet.
Det er også uklart, hvor store doser af EPO, der anvendes blandt atleter, som doper sig, sammenlignet med den dosis som blev givet til forsøgspersonerne i studiet.