Det sker i hjernen ved afhængighed af stoffer

Museforsøg afslører:

Indtag af euforiserende stoffer som kokain fører til langvarige ændringer i de neuroner, der producerer dopamin. Dette leder til en afhængighed, der er svær at komme af med – selv lang tid efter, at man er stoppet med at tage stoffer.

Det var Christian Lüscher den første til at påvise. Han er professor i neurologi ved Université de Genéve i Schweiz.

Mus ville have mere og mere dopamin

I museeksperimentet har musene en knap, de kan trykke på, når de har lyst.

Når de trykker på knappen, bliver deres dopamin-neuroner aktiveret ved hjælp af en speciel optisk sensor, som kontrollerer de specifikke neuroner i hjernen.

Musene viser hurtigt tegn på afhængighed. De bliver ved med at hive i håndtaget for at få mere og mere dopamin.

»Hvis vi efter to timer ikke tog dem ud af buret og ikke lod dem spise og drikke, ville de nok dø hurtigt, men meget lykkeligt,« siger Christian Lüscher

LÆS OGSÅ: Stofmisbrug: Måden, vi indtager stoffer, afgør, hvor afhængige vi bliver

Men hvad er det egentlig for et system i hjernen, der aktiveres, når musen bliver afhængig af at trykke på knappen?

Tre mekanismer, der fører til afhængighed

»Det hele begynder, når afhængighedsskabende stoffer aktiverer et bestemt system i hjernen, som hedder det mesolimbiske system,« forklarer Christian Lüscher

Hjernens mesolimbiske system er det, der frigører dopamin i hjernens VTA-område (Ventral Tegmental Area). Ethvert stof (for eksempel nikotin, kokain eller heorin) er rettet mod forskellige cellulære processer i denne del af hjernen.

Christian Lüscher har ved hjælp af museforsøgene identificeret tre cellulære mekanismer, der fører til øget dopamin og derved afhængighed:

1. En direkte effekt på dopamin-neuronerne, der øger dopaminen. Det gælder eksempelvis nikotin.
2. En indirekte effekt på dopamin-neuronerne, der øger dopaminen. Det gælder eksempelvis kokain, amfetamin og ecstasy.
3. En indirekte effekt på GABA-neuronerne, der øger dopaminen. Det gælder eksempelvis Opium og Canabis.

Læs også: Hvorfor bliver man afhængig af kokain?

Forskerne har ikke bare identificeret, hvad der fører til afhængighed. De har også identificeret det spor, der efterlades i hjernen efter afhængigheden, som fører til langvarige ændringer i hjernen. Selvom man stopper med at tage stoffer i lang nok tid til, at stofferne er helt ude af systemet, vil man altså stadig kunne se, at stofferne har påvirket hjernen.

Omvending af den skade, stofferne har gjort på hjernen

Christian Lüscher og hans team har brugt mange år på at identificere de mekanismer, der er ansvarlige for de langvarige, synapsiske ændringer i hjernen.

Nu undersøger de, hvordan man med metoden ‘deep brain stimulation‘ kan omvende disse ændringer – altså fjerne den skade, som stofferne har gjort på hjernen.

»I løbet af de seneste tre til fire år er vi begyndt at etablere en række translationel forskning, hvor vi tror på, at dyb hjernestimulation kan være en teknik, der tillader os at blande os meget specifikt i de kredsløb, der er vigtige for motiveret adfærd og stofafhængighed,«

siger han.

Sidste år publicerede Christian Lüscher og hans kollegaer et studie, hvor de gennem eksperimenter med mus viste, at det var muligt at omvende bestemte former for langvarige virkninger i musenes hjerner.

»Vi kan tage det her et meget længere stykke, og det kan lede til nye former for dyb hjernestimulation, som vi kan bruge hos mennesker,« afslutter han.