Selvoptagethed, og mørke personlighedstræk
Vi kender formentlig alle en person, der benytter enhver lejlighed til at få et glimt af sig selv i spejlet. Eller lider af en høj grad af selvoptagethed.
Men hvordan opstår de personlighedstræk egentlig?
Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard Sørensen, dykker ned i menneskets grimme afkroge.
Her kommer de blandt andet forbi Freuds udviklingspsykologi, og et forskningsprojekt, der har undersøgt vores ‘mørke’ personlighedstræk, og samlet dem i den såkaldt D-faktor – ‘Dark factor’.
Tre konkrete spørgsmål til værterne:
- Kan man være narcissist uden også at være psykopat?
- Hvad er forskellen på narcissisme og det at være glad for sig selv?
- Er der en bestemt type mennesker, der hyppigere har narcissistiske træk end andre typer?
Alle har narcissistiske træk
Det korte svar på første spørgsmål er:
Ja. Man kan godt være narcissist uden også at være psykopat.
Det er i øvrigt helt centralt, at man skelner mellem narcissistisk personlighedsforstyrrelse, der er en psykiatrisk lidelse. Og det, man betegner som narcissistiske personlighedstræk.
Selve narcissisme-begrebet er hentet fra den græske mytologis legende om Narcissus. Han blev dømt til at forelske sig i sit eget spejlbillede – i en vandpyt.
LÆS OGSÅ: Narcissisme i et forhold: Dater du en narcissist?
Vi spoler imidlertid tiden frem til Freud’s udviklingspsykologi, som Katrine Egede Zeuthen, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, har forsket i.
Hun forklarer – med udgangspunkt i Freud ,
At det i den tidlige barndom er vigtigt, at barnet gennemgår en narcisistisk periode
Grundlæggende er det i udviklingspsykologien et vigtigt stadie, vi skal igennem. Det lille barn skal kunne trække sig ind i sig selv, og være tilfreds med at være i en tilstand af at være alene og opfyldt af sig selv, fortæller Katrine Egede Zeuthen.
Hun uddyber:
»Det kan barnet gøre, fordi det inden da er blevet opfyldt af moderen eller faderen, som har tilfredsstillet barnets behov. så barnet trækket sig tilbage, i, hvad Freud kaldte, en ‘auto-eurotisk monade’ (enhed) – altså en tilstand, hvor barnet er tilfreds med at være alene med sig selv.«
Men hvordan kan barnets sunde narcisisme så blive forvandlet til en usund narcisistisk personlighedsstruktur?
Ifølge Katrine Egede Zeuthen kan det handle om balancegangen mellem opmærksomhed og selvstændighed i barndommen.
Hun påpeger samtidig, at vi alle i mere eller mindre grad har narcissistiske træk.
LÆS OGSÅ: Narcissister siger aldrig undskyld
Test dig selv: Hvor ond er du?
Der findes faktisk forskning og test, hvor du kan blive klogere på dine egne mørke sider.
Ingo Zettler, professor MSO ved institut for Psykologi på Københavns Universitet, står bag et studie bragt i Psychological Review, hvori forskerne har defineret D-faktoren. Et slags underliggende personlighedstræk, som negative karaktertræk stammer fra.
Hvis du har mod på at blive klogere på dine mørke sider, og teste, hvor høj din egen D-faktor er, har forskerne bag det nye studie udviklet et spørgeskema, så du kan få sat tal på din egen ondskab. Tag testen her: Test dig selv: Hvor ond er du?