Coronakrisen har fjernet Daniels spilletrang:

Coronakrisen har sat en brat stopper for næsten al sport, og det har haft stor betydning for 33-årige Daniel Drue Jensen.

Annonce

Han er nemlig tidligere ludoman, og sidste år afsluttede han sit tredje behandlingsforløb hos Center for Ludomani.

‘Jeg tænkte på det hver eneste dag’

»Jeg har i lang tid kæmpet for, at jeg ikke skulle få et tilbagefald, og nu, hvor der hverken er sport eller spilreklamer i tv, har det betydet, at jeg ikke oplever den samme spilletrang, som i mange år har fyldt hele mit liv,« fortæller han.

I 15 år led han af ludomani,

og det hele startede med sportsbetting, inden han fyldte 18 år. Dengang arbejdede han i en kiosk og kunne derfor hurtigt købe kuponerne selv.

Herefter gik det stærkt med spil på nettet, og Daniel Drue Jensen fik et kick af at se de hurtige resultater, der poppede op på skærmen. Men det gik galt. Helt galt.

»Hvis jeg vidste, der var noget spændende at spille på om natten, så behøvede jeg slet ikke at sætte mit vækkeur. Jeg vågnede, når det startede. Det var helt sindssygt,« forklarer han.

Han løj om alt og holdt alt hemmeligt, mens det ene kviklån erstattede det andet. Til sidst havde han brugt en større formue på at mætte sin spilletrang:

»Jeg har vel spillet cirka tre millioner kroner op,

og det ødelagde da også flere forhold samt efterlod mig med en kæmpe gæld på 900.000 kroner.«

Han søgte derfor hjælp hos Center for Ludomani, og efter tre forsøg fandt han endelig ud af, hvordan han skulle håndtere spilletrangen.

»I stedet for at spille blev det konsekvensen, der begyndte at fylde noget hos mig,« lyder det fra Daniel Drue Jensen om en periode, hvor han besluttede sig for at rette op på sit liv.

Et salg af et rækkehus, som han havde købt for lidt over 10 år siden, et nyt job samt økonomisk hjælp fra familien har betydet, at han i dag er gældfri.

Men i takt med, at tiden gik, mens økonomien også blev bedre, begyndte han at glemme konsekvenserne. Dog kom han aldrig helt derud, hvor han stod og var på nej ned i kiosken.

Der er ikke meget sport at bette på i øjeblikket hos de danske spiludbydere. Foto: Danske Spil

Det er sgu nemt at få et tilbagefald en lørdag eftermiddag,

når det hele bare kører med fodbold i tv. Dér er det ekstremt svært ikke at falde i. Jeg tænkte jo på at spille hver eneste dag, men her under coronakrisen har jeg slet ikke haft den spilletrang,« siger Daniel Drue Jensen.

Tirsdag kunne B.T. fortælle, hvordan Center for Ludomani oplever, at coronakrisens nedlukning af al sport har hjulpet flere ludomaner i deres behandlingsforløb.

Her fortalte centerleder Michael Bay Jørsel, hvordan han oplever, at faldet i antal spilreklamer i tv har haft en positiv effekt på centerets klienter i de forskellige behandlingsforløb.

Og netop spilreklamer har da også været en torn i øjet på Daniel Drue Jensen, efter han færdiggjorde sit behandlingsforløb sidste år, forklarer han:

Tomme fodboldbaner giver personer med spilafhængighed bedre forudsætninger for at fuldføre behandlingsforløb. Foto: Henning Bagger

»Da jeg spillede, følte jeg ikke, at spilreklamer betød noget for mig, for jeg spillede sgu, uanset om de var der eller ej, men nu kan jeg jo godt se, hvor meget de normalt fylder i tv. Førhen fik de konstant mine tanker hen på at spille igen, men sådan er det heldigvis ikke i øjeblikket under coronakrisen.«

Center for Ludomani håber da også, at den nuværende mangel på spilreklamer kan være et godt rygstød til centerets videre forhandlinger med politikerne om at sænke antallet af spilreklamer fremover. Noget, som Daniel Drue Jensen bakker op om:

»Jeg er tilhænger af, at antallet af spilreklamer som minimum skal skæres ned. I bedste fald synes jeg, de helt skal forbydes. Det mindsker i hvert fald risikoen for tilbagefald.«

Ifølge Ludomaniforeningen var der i 2016 cirka 125.000 danskere mellem 18 og 74 år med varierende grader af problemer med pengespil.

ArtiklerDanmarkCoronakrisen har fjernet Daniels spilletrang:

Fordele og ulemper ved optimisme

Illusionen af overlegenhed, der får os til at tro, at vi er bedre end menigmand. Dette sker særligt ofte i det akademiske felt, hvor over 97% af mennesker mener, de er bedre end andre mennesker. Hvilket er umuligt, og dette er årsagen til, at det er en illusion.

Her er fem nøgletal om indvandrere og efterkommeres kriminalitet:

Venstrepolitikeren mener, at en del af forklaringen findes i debattens manglende nuancer, hvilket han bl.a. giver politikerne og medierne skylden for.
Annonce
Annonce

Fik du ikke læstSE HER
Anbefalet til dig