More

    På nettet kan du få et rocker-rygmærke til under 100 kroner: ‘Det er en rigtig dårlig idé’

    På udenlandske webbutikker – herunder kinesiske wish.com – kan du pynte dig med lånte rockerfjer.

    Annonce

    Webbutikken

    Som sælger alt mellem himmel og jord, har hættetrøjer, T-shirts, kasketter, mundbind, smykker og jakker med originale rockerlogoer fra Bandidos, Hells Angels og Satudarah.

    Blandt andet gør en armtatoveret model reklame for en Bandidos-T-shirt fra ‘Denmark’ til 124 kroner. Kan du acceptere, at den kommer fra ‘Australia’, koster den 78 kroner.

    Dog skal du – inden du svinger dankortet og fylder den kinesiske indkøbskurv med rockervenligt tøj – måske tænke dig om. Hvorfor? Det kommer vi til.

    Sort T-shirt med Bandidos-logo på ryggen.
    Sort T-shirt med Bandidos-logo på ryggen. Foto: Screenshot fra wish.com

    Aldrig klubbens logo

    Rocker-merchandise er som sådan ikke noget nyt.

    På webshops med direkte tilknytning til både HA og Bandidos kan man eksempelvis købe tøj, huer og vanter, der støtter de to klubber.

    Eksempelvis er Hells Angels-tøjet mærket med ‘support’ eller tallet ’81’, (der står for HA) i klubbens særlige skrifttype og rød-hvide farver.

    Merchandisen bærer dog aldrig klubbens logo. Og da slet ikke på ryggen af en trøje, T-shirt, jakke eller vest.

    Bandidos-rockere uden for Retten i København 12. juli 2012. Arkivfoto
    Bandidos-rockere uden for Retten i København 12. juli 2012. Arkivfoto Foto:…

    Rockernes rygmærke er forbeholdt klubbens medlemmer. Det kan ikke købes. Det skal fortjenes.

    Helt grundlæggende vil det være en rigtig dårlig idé, at gå rundt med et mærke fra enten Hells Angels eller Bandidos, hvis man ikke har nogen relation til klubben.

    “Det styrer de med hård hånd”

    siger journalist og forfatter Marie Louise Toksvig.

    Den hårde hånd, som forfatteren taler om, beskrives blandt andet i hendes to seneste bøger, ‘Rødder’ og ‘Guldfuglen’, der begge tager udgangspunkt i den danske bande- og rockerverden.

    I sidstnævnte bog, følger man en ung rockeraspirant i Hells Angels, og her står det hurtigt klart, hvad det kræver, og hvad man skal gøre for klubben, hvis man skal have lov til at iføre sig klubbens englevinger.

    Trøjer med Hells Angels-logo kan man også finde på den kinesiske hjemmeside.
    Trøjer med Hells Angels-logo kan man også finde på den kinesiske hjemmeside. Foto: Screenshot fra wish.com

    »Der er nogle, der beslutter, om man må og har ret til at bære mærket. Der er en hård prøveperiode, hvor man skal vise sit værd, før man kan blive medlem. Mærket er et symbol på, at man er en af de udvalgte,« siger Marie Louise Toksvig.

    Gravede lig op og fjernede vesten

    At bære en rockerklubs logo på en trøje fra Kina gør ikke én til en udvalgt. Derfor kan det ifølge Marie Louise Toksvig være forbundet med store konsekvenser at iføre sig de lovløse motorcykelklubbers farver.

    Du uniformerer dig falsk og signalerer, at du er med i noget, som du ikke er. Det ville overraske mig, hvis man i klubberne bare accepterede, at en hvem som helst type gik rundt og signalerede en relation til klubben,« siger hun og tilføjer:

    Mærket er noget, man værner om, og det bliver jo både brugt som anerkendelse og straf

    I det øjeblik man bliver smidt ud af klubben, skal man aflevere alt med mærker på.

    Også jakker med påtrykt rygmærke kan man erhverve sig for 245 kroner. Rockernes rygmærker er ikke noget, man normalt køber sig til. Det er noget, man gør sig fortjent til.
    Også jakker med påtrykt rygmærke kan man erhverve sig for 245 kroner….Foto: Screenshot fra wish.com

    At klubberne værner om deres mærker, er der flere eksempler på

    Et af de mere ekstreme, og et der tydeligt viser, at rockerklubberne i ramme alvor mener, at symbolerne kun er for medlemmer, stammer fra 2003.

    Her blev Bandidos-rockeren Nils Petter Danvold, også kaldet ‘Niller’, gravet op efter at have ligget i jorden i et halvt år.

    Niller havde i maj fået en æresbegravelse af klubben. Men var siden hen blevet afsløret i at have stukket nogle af sine egne brødre til politiet.

    Bandidos MC Denmark er bekendt med, at Wish.com sælger tøj og andre ting med deres logo på. Klubben synes, at 'det er dybt beklageligt', at deres copyright ikke bliver respekteret, og de har flere gange forsøgt at få det stoppet, oplyser de til B.T.
    Bandidos MC Denmark er bekendt med, at Wish.com sælger tøj og andre…Foto: Screenshot fra wish.com

    En november nat var Nillers kiste blevet gravet frem fra sit meterdybe skjul på Assistens Kirkegård i København. Her havde minimum to mand strippet hans delvist forrådnede krop for alle smykker og symboler, der kunne sætte ham i forbindelse med Bandidos.

    Hans vest – med klubbens mærke på ryggen – var også hevet af liget

    Vi ved ikke, hvem der står bag. Men det er nærliggende at tro, at det er rockere, når man tager byttet i betragtning, sagde kriminalinspektør Oscar Lassen fra Københavns Politi til Ekstra Bladet.

    Direkte adspurgt, hvad Bandidos ville gøre, hvis de så et ‘ikke-medlem’ gå med en trøje eller T-shirt med Bandidos-logo, lyder det diplomatiske svar fra Joen Nørgaard, der er talsmand for Bandidos MC Denmark:

    »Vi ønsker selvfølgelig kun at se medlemmer iført vores logo.«

    Dybt beklageligt

    Joen Nørgaard oplyser over for B.T. i en sms, at Bandidos MC Denmark er bekendt med, at Wish sælger tøj med deres mærker på.

    Talsmanden skriver, at klubben flere gange har rettet henvendelse til den kinesiske virksomhed, i håb om at få taget varerne af de virtuelle hylder.

    »Desværre må vi konstatere, at det ikke altid har den ønskede effekt.«

    Bandidos MC finder det ‘dybt beklageligt’, at deres copyright ikke bliver respekteret. Dog har de ikke fornemmelsen af, at der sælges meget med deres logo herhjemme.

    Det har i hvert fald ikke været et problem i Danmark, og vi kan heller ikke se, hvad folk skulle få ud af at købe det, lyder det fra Bandidos.

    B.T. har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Rigspolitiet.

    Vi ville gerne høre, hvad de tænker om, at ‘almindelige’ mennesker kan beklæde sig i rockernes klubfarver.

    DanmarkSamfundPå nettet kan du få et rocker-rygmærke til under...

    Syv ting mænd bør vide om internetopførsel. Don’t poke

    ”Jeg synes, du ser sød ud, og jeg ved ikke, om vi matcher på Tinder, men tænkte jeg lige ville tage det første skridt og skrive her i stedet.”

    Ældre indvandrer til ung indvandrer: Derfor kan ingen lide dig

    Cherif El-Ayouty kom til Danmark i 1968 - og elsker sit liv her. Nu revser han de unge indvandrere, der ødelægger det for andre: Det er jeres egen skyld at ingen kan lide jer
    Annonce
    Annonce
    Annonce

    Fik du ikke læstSE HER
    Anbefalet til dig