I et indslag i nyhederne lørdag aften kunne tv-stationen fortælle, hvordan banderne i den svenske by i en periode patruljerede området og truede beboerne til at blive indendørs.
Efter klokken 18 måtte borgere i svensk by ikke forlade deres hjem
Det afslører det svenske medie TV4.
Sagen startede, da en politipatrulje 25. august i år noterede, at der i den ellers levende bydel var usædvanligt få borgere på gaden i aftentimerne. Da de undersøgte sagen, fik politiet i Rinkeby-Tensta oplysninger om det ulovlige udgangsforbud.
Truet med vold
– Personer fra de lokale bandegrupperinger havde meddelt medborgerne, at de ikke skulle forlade deres hjem efter klokken 18. Den meddelelse spredte sig hurtigt i kvarteret, siger Therese Rosengren, der er politichef i Rinkeby-Tensta.
Konsekvenserne, hvis forbuddet blev overtrådt, var ligeledes blevet gjort klart for byens borgere.
– I så fald kunne de risikere at blive udsat for grov vold,
Fortæller politichefen
Rinkeby-Tensta området uden for den svenske hovedstad har længe været i mediernes søgelys i forbindelse med brutal og afstumpet bandekriminalitet.
I sommeren 2019 kulminerede en konflikt fra området endda på dansk jord, da
Ifølge svensk politi opererer seks kendte bandegrupperinger i forstaden, der ligger 16 kilometer fra Stockholm.
Således holder en gruppe unge på 15-25 år bydelen i et jerngreb,
Der har resulteret i voldelige sammenstød, mord og blodige kampe på åben gade. Baggrunden er ofte personligt fnidder, hævn eller en plads på narkomarkedet, vurderer politiet.
Unge med anden etnisk baggrund end svensk
Ifølge politiet er der også eksempler på medlemmer helt ned til 12 år, ligesom lokale betjente oplever en frygt fra byens øvrige borgere for at samarbejde med politiet. Banderne består hovedsageligt af unge med anden etnisk baggrund end svensk.
– Det er første gang, jeg hører om det. Jeg er sikker på, at politiet ser på den her sag med stor alvor og gør det klart for de her personer, at i Sverige gælder svensk lov, og at den gælder lige for alle. Der er ingen kriminelle, som skal have lov til at sætte grænser for andre hæderlige medborgere, siger indenrigsminister Mikael Damberg til TV4 nyhederne.
Sagen om udgangsforbuddet er kun en i en række eksempler på gadebander, der overtaget hele kvarterer i svenske bydele.
I august, da en lokal bandekonflikt var på sit højeste i Göteborg, oprettede maskerede unge ifølge Aftonbladet check points i bydelen Angered og tjekkede hvert eneste køretøj og bilist, som bevægede sig ind i området.
Episoden blev kaldt uacceptabel af Sveriges indenrigsminister, som nu vil se på mulighederne for at give politiet flere redskaber til at foretage overvågning og andet skjult efterforskning i kampen mod landets bandekriminelle.