Koffein og druesukker øger din effektivitet

Hjernescanninger afslører, at en kombination af koffein og druesukker kan gøre dig mere effektiv.

Annonce

Måske skal der en skud druesukker i kaffen, næste gang du skal have din morgenopkvikker

Spanske forskere har fundet ud af, at koffein og druesukker ser ud til at forstærke hinandens effekt. Og at kombinationen af de to stoffer kan øge hjerneaktiviteten.

Vores forskning viser, at kombination af de to stoffer forbedrer kognitiv præstationer, ved at aktivere koncentrationen og hukommelsen. Ved at øge effektiviteten i de to områder i hjernen, som tager sig af disse ting, siger hovedforfatteren på studiet, Josep M. Serra-Grabulosa, i en pressemeddelelse.

Studiet er publiceret i det sidste nummer af tidsskriftet Human Psychofarmachology: Clinical and Experimental.

Du kan få energidrikke i spandevis.

Vand med druesukker og koffein

De 40 deltagere, som var med i undersøgelsen, blev delt op fire forskellige grupper. Den ene gruppe fik et almindeligt glas vand hver. Den anden gruppe fik et glas vand med 75 gram druesukker. Den tredje gruppe fik et glas vand med 75 mg koffein. Og den fjerde gruppe fik hver et glas vand med 75 gram druesukker og 75 mg koffein.

Deltagerne fik deres hjerne tjekket i en fMRI-scanner, før de drak deres glas og så en halv time efter.

Undersøgelserne viste tydeligt, at deltagerne, som drak vandet med både druesukker og koffein, havde en øget aktivitet i to dele af hjernen, som blandt andet styrer koncentration og korttidshukommelse.

Denne effekt blev ikke set hos deltagerne, som kun fik koffein eller druesukker.

LÆS OGSÅ: Cola, kaffe eller energidrik – hvad virker bedst?

Forskerne peger alligevel på, at de kun forstår meget lidt af, hvordan koffein og druesukker forstærker hinanden og påvirker hjernen. Og at de derfor planlægger flere studier på dette område.

MenneskerSundhed & LivsstilKoffein og druesukker øger din effektivitet

Hvorfor ændrer vores smag sig med alderen?

Med alderen lærer flere imidlertid at påskønne nye fødevarer. Men hvorfor ændrer vores smagsløg sig, i takt med at de grå hår begynder at pible frem?

Coronakrisen har fjernet al sport: Godt nyt for ludomaner i behandling

Omfanget af spilreklamer var jo kolossalt før coronakrisen, og når de nu ikke er til stede, så daler risikoen for, at især unge mænd fortsætter eller begynder at bette.
Annonce
Annonce

Fik du ikke læstSE HER
Anbefalet til dig