Personalechefen
Jeg har altid syntes at det var svært at flirte. Jeg kan godt se fidusen ved det, men at få det ind under huden, har været noget nær umuligt.
Indtil jeg en dag for længe siden skulle aflevere en ansøgning på et kontor i nærheden af hvor jeg bor. Da jeg kom derhen sad der to kvinder på kontoret. Den ene var 40 (fandt jeg senere ud af) den anden midt i halvtredserne.
Den ældste af kvinderne var personalechefen. Det var hende der skulle have ansøgningen. Så det var hende jeg talte med. Men ind i mellem blandede den yngre kvinde sig. Hun havde en skarp humor og fik fyret nogle gode kommentarer af ind i mellem.
Den ældre kvinde var meget begejstret for min ansøgning
For det viste sig, at de netop helt akut stod og manglede en som mig. Så vi fik aftalt en startdato ret hurtigt. Faktisk allerede ugen efter, så der mødte jeg op og en af de første ting jeg skulle var, at hjælpe den yngste af de to førnævnte kvinder med nogle computerting.
Jeg satte mig ved siden af hende og vi gik i gang. Samtalen tog hurtigt en munter drejning og meget af det den ene fik sagt, fik den anden drejet i en komisk retning, så vi fik moret os en del, mens vi kiggede på computeren.
Det tog et par timer og da vi nærmede os fyraften, gled samtalen over i en kaffedate. Så vi aftalte at mødes hjemme ved mig den førstkommende lørdag til en tår eftermiddagskaffe. Som jo trak ud til aftensmad med mere.
På et tidspunkt sagde hun så til mig,
at jeg havde rå-flirtet med hende på kontoret og så blev jeg jo helt forvirret. Ikke at det gjorde noget, men jeg troede egentlig bare at vi havde haft det sjovt og smådrillet hinanden lidt ved at dreje og bevidst ‘misforstå’ de ting der blev sagt.
Så gik det op for mig i et kort men lysende øjeblik hvad det vil sige at flirte. Det er baseret på humor, skæg og lethed. Men under det talte sprog – fandt jeg så ud af, sender man et signal der siger en ting og et andet signal med sine ord, der siger noget andet.
Jeg fandt også ud af at netop det med at sende de dobbeltsignaler var noget jeg aldrig tidligere havde forstået.
Så flirt er når man snakker om noget helt andet end det, man egentlig snakker om
Når det man snakker om har en undertone af ‘interesse i noget mere’. Hele eftermiddagen på arbejdet snakkede vi computerting med en twist af alt muligt andet, og neden under lå en undertone af noget helt andet. Noget der subtilt siger
”Jeg er interesseret i dig”
Det bliver aldrig udtalt fordi så vil stemningen nok forsvinde, og det talte sprog distraherer os hele tiden fra netop den interesse i hinanden ved at tale om noget andet. Derved opbygges der en stemning af at jeg er MÅSKE interesseret.
Og netop dette udgør måske en tilpas usikkerhed, som faktisk befordrer stemningen i den rigtige retning.
Så flirt er at sige noget på en sjov og drillende måde, som antyder noget andet og kan tolkes af den anden som interesse.
Er du god til at flirte? Forstår du når andre flirter med dig?